| Alpeviol Familie: Primulaceae Cyclamen stammer fra de østlige middelhavslande. Der findes 19 forskellige arter. Cyclamen blev introduceret i Europa i det 16. århundrede, hvor den blev dyrket i Dronning Elizabeth I af England’s botaniske have. Navnet Cyclamen kommer fra det græske kyklaminos, hvor kyklos betyder cirkel eller kreds. I oldtiden var cyclamen mere kendt for sine medicinske egenskaber frem for de dekorative. Cyclamen har et bittert indhold med en rensende (afførende) og giftig effekt, som blev brugt i homøopatien. I naturen tager det 2-3 år for en Cyclamen at nå det blomstrende stadie. Takket være forskellige forædleres indsats, kan Cyclamen nu bringes fra frø til blomstring indenfor 7-10 måneder. I dag findes der både mini typer og storblomstrende typer med og uden duft, og gennem forædling er blomsterpragten også øget væsentligt. I kærlighedens blomstersprog er Cyclamen et tegn på hengivenhed. På Tvillingegaarden producerer vi kun Cyclamen i 6 cm potter, også kaldet Micro Cyclamen. Disse er til salg fra august til december. Micro Cyclamen er kønne på et bord eller i vindueskarmen i små grupper, eller flere plantet sammen i en større potte eller kurv. De egner sig også fortrinligt til sammenplantninger, da det er en meget holdbar plante. Cyclamen har desuden en diskret og dejlig duft. Placering Ud over at være en stueplante er Cyclamen også velegnet til udestuer eller på en beskyttet terrasse. De vil gerne stå lyst, men ikke i direkte sol. De foretrækker stuetemperatur eller køligere. Pasning Cyclamen skal vandes regelmæssigt i underskålen, uden dog at få for meget. Gødes sparsomt. |
|
|
|
|





